På midten af ferieøen Tenerife står vulkanen Pico de Tiede og inviterer til, at man bestiger de smukke skrænter, der også minder dig om, at destruktionen kan indfinde sig ethvert øjeblik. Vulkanen er et fremtrædende symbol på Palace Winters tredje album … Keep Dreaming, Buddy og på førstesinglen, “Top of the Hill”, synger Soffie Viemose med sammen med Palace Winters forsanger Carl Coleman.

Det meste af albummet blev skrevet som demoudvekslinger mellem Palace Winters Caspar Hesselager i Danmark og Carl Coleman, der boede på Tenerife seneste vinter. På “Top of the Hill” er Carls frygt for sammenbrud i forhold sat i scene på selvsamme ø.“Jeg vandrede rundt på den her underlige vulkanø. Retrohotellet var som et glemt kursted i paradis. Det hele føltes som en David Lynchsk alternativ virkelighed. Caspar sendte mig de her synth-hooks og tromme-loops fra Danmark, og jeg begyndte at finde på melodier og lyriske ideer, som jeg optog på min telefon” fortæller Coleman om kontrasterne på det nye album, som blev skrevet fra to komplet forskellige miljøer”.

Imens var Caspar Hesselager i Danmark — inspireret af at lytte til hip-hop-beats og soulede hooks — ved at undersøge nye og ubetrådte soniske stier. “Top of the Hill” kaster os direkte ind i Palace Winters nye bombastiske lyd af forskellige indflydelser, og alligevel lyder det umiskendeligt som Palace Winter.

“Som med alle vores albums opstår inspirationen til musikken de mindst åbenlyse steder, og når vi går ud på ukendt terræn.” fortæller Hesselager. “Det handler altid om at hælde noget nyt ned i din mikstur ”.

På Palace Winters “Top of the Hill" er der f.eks. gruppens første gæstevokal, som kommer fra Soffie Viemose fra Lowly. Carls skriveproces blev formet af de nye omgivelser: “Jeg begyndte at tænke på vulkanen som en metafor på vores liv: flygtigt, mystisk, smukt og farligt. Uanset hvor jeg var på øen, så kunne jeg se vulkanen. Den kiggede ned på os. Sovende. Men ethvert øjeblik kunne den vågne op og smadre alt”.

På samme måde forholder Palace Winter sig på “Top of the Hill” til livets op- og nedture; udsynet fra toppen og hvor dybt der er at falde derfra. Denne form for tosidethed er ikke ny for Palace Winter, der som ofte bringer det melankolske sammen med glæden i deres drømmende musik med insisterende fremdrift. Der er en umiskendelig optimisme på deres to seneste albums, selvom de begge berører tunge temaer som død, sorg og traumer. Det nye er ikke blot optimismen, men insisteren på optimisme i perioder med usikkerhed som sætter sig i det musikalske udtryk: “Vi omfavner noget manisk og en galskab, som vi ikke har gjort før” fortæller Hesselager.

Palace Winter er den australsk fødte, forsanger og guitarist Carl Coleman og den danske multiinstrumentalist og producer Caspar Hesselager.